SEMESTER OPGAVE


På 3. semester skulle vi primært arbejde med præfabrikerede facadeelementer. Opgaven gik på at bygge en multihal i Trige. Vi fik præsenteret en case, hvor byggeprogrammet lå fast og vi har derfra arbejdet med forskellige faser og ageret følgende aktører:

RÅDGIVER
  • Projektforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Udbudsmateriale
  • Udbud
LEVERANDØR
  • Planlægning
  • Tilbudsberegning
  • Projektering
  • Fremstilling
  • Leverance
MONTAGEENTREPRENØR
  • Tilbudsberegning
  • Kontrahering
  • Planlægning
  • Projektering
  • Montage
  • Aflevering

 

GRUPPE PORTFOLIO


Gruppe 14

Bo
Morten
Simon
Zunaid


Gruppesamarbejde

Vores samarbejde i gruppe 14 er forløbet forholdvis gnidningsfrit og vi har haft en konstruktiv og respektfuld måde at kommunikere på. Dog har vi også været uenige og til tider været frustrede, både pga. tidspres og utilstrækkelig indsats. Herunder vil vi beskrive, hvad der gik galt og hvordan vi fik løst det.

I forbindelse med afslutning af projektforslagsfasen kom der to midtsemester opgaver (virksomhed og bygningsopmåling), hvor vi satte tempoet lidt ned. Det var rart med lidt luftforandring og vi kunne opbygge fornyet energi til forestående forprojektsfase.

Men da vi kom til forprojektsfasen var vi ikke seriøse nok og det kom til udtryk på vores 4. projekteringsmøde. Vi havde ikke forberedt os nok – ingen vidste hvem der havde ansvar for at fortælle om de emner vi havde sendt i mødeindkaldelsen, og der manglede dokumenter samt tegninger, som skulle være fremlagt på mødet.

Efterfølgende tog vi et gruppemøde, hvor vi diskuterede, hvad dælen der lige var sket. Det resulterede i, at vi valgte en UGE MASTER – dennes opgave er at holde folk til ilden og sørge for, at diverse områder blev opdateret, se billedet nedenfor.

Med den løsning har vi haft en ugentlig ansvarlig, der har sørget for fokus og undgået sløseri – og det var det vi havde brug for.


Uge masterens ansvarsområder

 

PORTFOLIOMØDE 3


Mit refleksionsområde

REVIT

 

Refleksioner over min læringsproces

I gruppen er jeg REVIT ansvarlig. Det vil sige, hvis der er noget nogen ikke kunne finde en løsning på, er det mit ansvarlig at finde en. I disse situationer, har jeg sparret med andre REVIT ansvarlige fra andre grupper på tværs af klasserne. Det har også resulteret i, at folk fra andre klasser har været for at spørge til råds.

Jeg har tilegnet mig min viden om REVIT, ved at skabe ro omkring mig (høretelefoner og musik) og fordybe mig i programmet. Kilder har været mine holdkammerater, BIMbogen, REVIT forum, YOUTUBE videoer.

For at overføre lignende læring til de områder jeg har svært ved, har jeg lavet MINDnotes. MINDnotes er noter der er bygget op som en mindmap i en flydende kontrolleret struktur. Jeg har også fundet ud af at teksterne i disse MINDnotes ikke må være for lange, de skal bestå af korte sætninger eller stikord, der trigger min hjerne til at huske hvad jeg har lært.

Denne læringsfacon kræver stadig noget træning og jeg vil fortsætte med denne metode på 3. semester, for at gøre det til en naturlig del af min læringsprocess.

MINDnote
MINDnote – eksempel

 

Egenvurdering af læringsudbytte ved afslutningen af 2. semester
Læringsmiljø

Til tider er der meget støj og uro i klassen. Det kan være svært at finde koncentrationen – vores klassekontrakt har ikke været god nok.

Men vi har et godt sammenhold og en god stemning. Vi hjælper og søger sparring på tværs af grupper.

Enkelte individer trækker mere energi end de giver – det er ikke motiverende.

 

Samarbejdet i gruppen

Gruppearbejdet på dette semester har været mere givende end på det tidligere.

Vi respektere hinanden og kritisere konstruktivt. Samtidig har vi en god stemning og der er plads til humor også. Selvfølgelig er der gode og dårlige dage – derfor har vi valgt en ugentlig leder, der skal holde fokus og vise vejen frem, for dem der er frusterede eller er ved at miste motivationen. Lederen skal også sørge for at folk opdaterer logbøger, MS Project, aktivitetsanalyser m.m..

Noget vi skulle havet være bedre til, er vidensdeling. Her kunne vi godt have gjort en bedre indsats – vi havde tendens til at nedprioritere det og sparre hen over bordet istedet.

 

Egen indsats

Jeg føler at jeg ofte har været den med overblikket og holdt styr på tid og planlægning. Jeg har gerne delt ud af min viden for at hjælpe. På nogle områder har jeg selv haft brug for sparring. Jeg mener at have lagt en god indsats, som jeg selv og forhåbentlig gruppen kan være tilfreds med.

Jeg har været aktiv deltagende i beslutningsprocesser og ofte fået gruppen til at fokusere på det aktuelle emne.

 

Hvad skal der ske fremadrettet

Jeg har ikke et reflektionområde klar til 3. semester – men jeg vil helt klart arbejde videre med mine MINDnotes.

 

PORTFOLIOMØDE 2


Refleksioner over min læringsproces

Min målsætning var at finde ud af, hvorfor jeg elsker at arbejde i REVIT og lære om programmet. Denne viden vil jeg så prøve at overføre til andre emner, jeg finder knap så interessante.

Jeg ved ikke alt om REVIT, men har vidensdelt meget med mine klassekammerater også på tværs af klasserne. Hvis der er noget der driller går jeg til dem, jeg ved er dygtige til programmet, og det samme omvendt. Det er ikke altid jeg kan hjælpe. I sådanne tilfælde har jeg aftalt med vedkommende, at når der er fundet en løsning, mødes vi lige igen.

Jeg har brugt BIMbogen og YOUTUBE til at tilegne mig viden – på trods af det, er der fejl på mine sheets, som jeg er bevidst om, men ikke har fundet en løsning på endnu.

Som REVIT ansvarlig i gruppen, er jeg afhængig af de andres info, til at udføre modellen. Jeg har oplevet, at trådene ofte bliver samlet i forbindelse med visualisering af f.eks. en konstruktion eller facade. Og der opstår spørgsmål man skal forholde sig kritisk til.

 

Mit refleksionsområde

Jeg har ikke fundet ud af endnu, endnu, hvorfor jeg finder denne måde at lære på mest produktiv. Planen var at overføre læringsstilen til læsning, altså få læste ting til at sidde fast i mit hoved. Og der skal en form for Step by Step metode til…

 

Min inddragelse af studiemetodiske redskaber og af vidensdeling

Jeg vil fortsætte med at bruge BIMbogen, YOUTUBE og mine medstuderende til at tilegne mig viden. Fremover skal jeg fokusere mere på dialog om de svære emner, jeg har en ide om at det er der forskellen ligger.

Læse – udføre – sparre – følge op/læse igen – rette – sparre – gentag

PORTFOLIOMØDE 1


Mit refleksionsområde

REVIT

 

Min begrundelse for det valgte refleksionsområde

Jeg har valgt at fokusere på REVIT, netop fordi jeg føler at være godt med og har stor interesse i programmet. Men hvorfor gør det det, det vil jeg prøve at blive bevidst om.

 

Min forventede tidsramme

Jeg vil arbejde med mit reflektionsområde over hele semesteret.

 

Min inddragelse af studiemetodiske redskaber

Jeg deler ofte ud af min viden om REVIT, derfor vil jeg i gruppen sørge for at alle føler de er med i programmet. Det giver mig selv en styrke i at kunne lære fra sig og dermed hæve gruppens niveau for REVIT. Værktøjer er BIMbogen, internet (f.eks. videoer på youtube) og mine medstuderende.

 

Hvordan vægter semesterets emne hos dig i forhold til dit fremtids-perspektiv

Jeg ser mig selv som den projekterende del og vil gerne arbejde med familier om deres drømme boliger. Derfor er jeg meget interesseret i semesterets emne.

 

Egen læringsstil

Jeg er mest pragmatiker. Læse og udføre og bagefter være i dialog om emnet. Ren læsning, der har jeg brug for ro og ikke for lange tekster.

 

Formålet med portfolio

Jeg har brugt portfolio til at synliggøre de udfordringer der har været i gruppen og dernæst finde en løsning på at undgå dem i efterfølgende opgaver.

 

PORTFOLIO SAMTALE


Er dine forventninger til semesteret blevet indfriet?

Jeg har været meget tilfreds med semesterets forløb. Det har været spændende, lærerigt, men også til tider frusterende. Og det er netop i disse frusterende stunder, hvor jeg har taget ansvar for min egen læring. Derved har jeg fået indfriet mine forventninger om at forstå emner, tilegne mig den nødvendige viden og være åben overfor forskellige studiemetoder.

De læringsmål der er sat op i semesterorienteringen indenfor viden, færdigheder og kompetencer, har jeg i løbet af dette semester opnået indblik i. Nu skal der arbejdes med dem, så de sidder fast.

Mine generelle forventninger til hele uddannelsen, undervisere, medstuderende og mig selv, kan læses her.

 

På hvilken måde har du udviklet dig i løbet af 1. semester?

Det at blive bevidst om hvordan min læringstil er, gør at jeg bedre kan opbygge et optimalt studiemiljø. Det svære i det, er at få gruppemedlemmerne til at respektere ens facon. Derfor vil jeg arbejde for at der er plads til individet og at der er en åben kommunikation.

Min tålmodighed i forhold til gruppearbejde har været sat på en prøve. Kommunikationen skal fungere, og det er absolut mest effektivt, hvis ambitionsniveauet ligger nogenlunde ens for alle gruppemedlemmer. Mit ambitionsniveau ligger højt, jeg vil gerne være god – men det kan også trækkes ned af umotiverede gruppemedlemmer. Derfor kan jeg have brug for nogen der kan trække den anden retning. Der skal være en god balance og mit mål er at have en positiv indflydelse på dette.

 

Hvordan har du brugt refleksionsopgaverne i din udviklingsproces?

Jeg brugte langt tid på at forstå, hvorfor vi skulle lave portfolio… Og hvilket format det skulle have. Det endte med at blive dette blog format på min hjemmeside.

Den beslutning tog jeg for at have noget at leve op til, forstået på denne måde – når det ligger offentligt tilgængeligt på nettet, skal det være af en vis kvalitet. Jeg kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest ved f.eks. at skrive en kort sætning, som kun jeg forstår og måske efter en periode har glemt betydningen af.

Jeg har brugt refleksionopgaverne til at synliggøre de udfordringer der har været i gruppen og dernæst finde en løsning på at undgå dem i efterfølgende opgaver.

 

Hvordan har din refleksion bidraget til din dygtiggørelse på studiet?

Ud fra de indlæg jeg har skrevet, kan jeg se at gruppens kommunikation har fyldt mest. For at jeg forstår meningen med de ting vi lærer, har jeg brug for at sparre med gruppen. Det kan være ved at stille uddybende spørgsmål eller diskutere et emne. For mig fungerer det på samme måde, som at læse noget og udføre det i praksis, hvilket er nødvendigt for min læring.

Jeg er blevet bedre til at stille de rigtige spørgsmål og være mere målrettet i dataindsamling. Ved hele tiden at holde den aktuelle opgavebeskrivelse for øje, undgår jeg dermed at komme ud på et sidespor, der ikke er relevant for den stillede opgave.

 

Hvad skal være dine personlige indsatsområder på 2. semester?

På 2. semester vil jeg gøre en større indsats for at finde ud af, hvor jeg skal finde info. Jeg er begyndt at gemme links på min hjemmeside, så jeg har det hele samlet et sted. Jeg er typen der skal læse ting flere gange for at det sidder fast og allerhelst, skal jeg prøve det i praksis.

Jeg vil være bedre til at arbejde i grupper – kan mærke at kommunikationen skal være i top, for at få den bedste læring. Og der skal gives plads til individet, ved at være åben for hinandens særheder og læringsmetoder.


 

BÆREDYGTIGHED


Forventninger

I dette projekt forventer jeg at:

  • få viden om bæredygtige virkemidler i forbindelse med nybyggeri
  • opnå kendskab til principperne bag livscyklusvurderinger
  • kunne indhente viden i fagbøger, på internettet m.v.
  • kunne opbygge en rapport og få styrket min skriftlighed
  • opnå forståelse for fordelene ved vidensdeling i en arbejdsgruppe
  • få styrket mine færdigheder i at præsentere og formidle viden for undervisere og medstuderende ved udarbejdelse af en planche (PowerPoint) og en rapport (Word)

Gruppekontrakt

Gruppe 27:

  • Bo
  • Christian
  • Mathias
  • Thomas

Gruppens værdisæt:

  • Ansvarlighed – Man er forberedt, møder til tiden, viser engagement
  • Vækst – Vi skal blive bedre fra hver gang og udvikle os både personligt og som gruppe.
  • Struktur – Planlægning, uddeling af arbejde

Forventninger til samarbejde:

I denne gruppe forventer jeg, at vi løfter opgaverne i gruppen i fællesskab og udnytter de styrker gruppen har. Men gruppen skal også løfte de steder, hvor vi individuelt har brug for hjælp.


Konklusion

Mine forventninger er ikke blevet indfriet. Det er svært at få alle i gruppen til at være lige engagerede, jeg vil prøve på at få valgt en projektleder på næste projekt. Prioriter og uddeleger.

I bund og grund har vi gjort lige det modsatte af, hvad der står i gruppekontrakten, vi har ikke lært god nok fra os. Tværtimod har vi arbejdet resultatorienteret og lagt opgaverne hos dem der har haft forstand på det.

Det har nok også noget med at gøre, at vi ikke har planlagt godt nok og dermed ikke kunne vurdere tiden i de forskellige opgaver. Vi har følt tidspres, næsten lige fra starten og fordi opgavebeskrivelsen var lidt flydende, var vi i tvivl om, hvad der egentlig skulle med i rapporten.


hytte
Skitse af campinghytte
Præsentation1
Præsentations planche